Tilsynsrapport 2009

Anmeldt tilsyn foretaget den 10. februar 2009

Tilsynsførende: Socialfaglig konsulent Mette Zierau Kudsk og AC – medarbejder Hege M. Ekberg

Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen:

Østruplund er beliggende i idylliske omgivelser i den lille landsby Østrup, få kilometer fra Otterup og ca. 15 km fra Odense. Bostedet har til huse i et "renæssance" slot, opført i 1884. 12 tønder land bestående af park, skov og marker omgiver stedet, hvilket giver de bedst tænkelige muligheder for en særdeles velfungerende beskæftigelse for stedets beboere, samt for eksterne brugere af beskæftigelsen. Beskæftigelsen giver muligheder for arbejde i gartneriet, køkkenhaven, træværkstedet, montagen, fælleskøkkenet og aktivitetshuset. Østruplund står for en del naturpleje i nærområdet og har et meget godt forhold til beboerne i lokalområdet.

Østruplund rummer 3 boafdelinger og et aktivitetshus. Den ene boafdeling er beliggende i en villa på Lindevej i Otterup. Der er desuden opført 3 pavilloner, med i alt 4 lejligheder. Disse benyttes fortrinsvis som bolig for beboere med særlige behov. Hovedsædet Østruplund er indrettet med administration, fælleskøkken og kantine i kælderen, en boafdeling i stueetagen og en boafdeling på 1. sal. Stedet er ikke egnet for beboere, som benytter kørestol. Der er meget smalle trapper mellem etagerne, værelserne er meget små, der er fælles bad og toilet for flere af beboerne, og der er ikke elevator mellem etagerne.

Der er 32 døgnpladser og 22 dag/aktivitetspladser, samt 10 eksterne pladser i beskæftigelsen.

Tilsynets samlede vurdering

Tilsynets samlede vurdering er, at Østruplund er et veldrevet tilbud med engagerede medarbejdere og en ledelse med ambitioner for stedet. Det er tilsynets indtryk, at ledelsen er meget bevidst om udviklingen indenfor målgruppen, og om, hvor stedets kompetencer kan udvikles, benyttes og videreformidles.

Det er også tilsynets vurdering, at målgruppen kan medføre både psykiske og fysiske udfordringer, som kræver et motiveret personale, der kender beboerne, men som øger behovet for fokus på forebyggelse og bearbejdning af belastende episoder. Målgruppen består af en række beboere, hvis behov for pædagogisk støtte kan variere fra beboer til beboer. Hos enkelte beboere ændres behovene indenfor relativt korte tidsintervaller. Tilsynet vurderer, at dette stiller særlige krav til medarbejderne om at handle i en hverdag præget af foranderlighed og uforudsigelighed, samt at kunne mestre krav til at agere her og nu. Det er tilsynets indtryk, at medarbejderne har deres primære fokus på beboerne, deres ret/evne til selv at bestemme, og at støtte dem til at få det mest mulige aktive og indholdsrige liv ud fra de ressourcer, den enkelte har.

Anbefalinger til kvalitetssikring og -udvikling:

Det anbefales:

At der snarest lægges en konkret plan for tilpasning af de fysiske rammer til målgruppen.
At der lægges en plan for gennemgang af politikker og retningslinjer med henblik på at påføre dato og deadline for evaluering og revision.
At arbejdet med voldspolitikken afsluttes i indeværende år, og at det herunder afklares, hvornår der skal ske politianmeldelse af en voldsepisode.
At der lægges en plan for gennemførelse af de interne tilsyn i 2009.

Eventuelle bemærkninger, som ikke er indarbejdet:

· Fra forstanderen:

Ingen.

· Fra driftschefen:

I tilsynsrapport af 21. februar 2008 henvises til den forestående bygningsgennemgang. Denne bygningsgennemgang er nu gennemført og bl.a. på baggrund af denne indstilles af undertegnede, at Østruplund bør være højprioriteret, når ”Det særlige politiske udvalg for socialområdets boliger og andre bygninger i 2009” i august 2009 behandler første udkast til plan for boliger og andre bygninger.

Fremsendelsesbemærkning til driftschefen:

Rapporten fremsendes under henvisning til ovenstående anbefalinger. I bedes træffe aftale med tilbuddets leder om anbefalingerne.

Den 6. april 2009, JFB.

Eventuelle prioriteringer ved tilsynet:

· Evt. særlig prioritering ved tilsynets gennemførelse: vold, uddannelse af medarbejderne, supervision og opfølgning vedrørende de fysiske rammer.

· Deltagere ved tilsynet: Forstander, stedfortræder, 3 afdelingsledere, 2 beboere, 2 pårørende og 4 medarbejdere (heraf 2 tillidsrepræsentanter).

Andet: Intet.

1. Målgruppe og beboersammensætning

· Målgruppe – antal pladser – tilbuddets indhold:

Østruplund er et bo- og beskæftigelsestilbud for voksne psykisk og fysisk handicappede mennesker efter Servicelovens § 108 for bosted, og Servicelovens § 103/104 for beskæftigelsen.

Beboerne er karakteriseret ved at være svært socialt handicappede. De er præget af en række problematikker, såsom dårlig impulsstyring, lavt selvværd og udadreagerende adfærd. En del beboere har desuden en krænkende, eller på anden måde problematisk, seksualitet. Desuden har en del beboere en psykiatrisk overbygning. Beboerne er fysisk velfungerende, mens der er store forskelle i deres intellektuelle kompetencer.

Der er aktuelt en aldersspredning fra 17-60 år.

Der modtages domfældte udviklingshæmmede til surrogatvaretægt eller afsoning.

P.t. har 3 beboere "dom til institution", hvor 2 af dem er på ubestemt tid. 7 beboere har "tilsynsdomme", af forskellig art.

Stedet er normeret til 32 beboere, og 2 enkeltmandsforanstaltninger. Aktivitetsdelen har 22 interne pladser og 10 eksterne.

Østruplund indeholder således både et bo- og beskæftigelsesmiljø. Medarbejderne, der er ansat ved bodelen, tager også del i arbejdet sammen med beboerne ude. Desuden er der medarbejdere, der kun er ansat ved aktivitetshuset, eller beskæftigelses- og aktivitetsdelen, for at bevare et overordnet overblik over dyrehold, aktiviteter og diverse arbejdsopgaver.

I det indsendte materiale beskrives målene for det pædagogiske arbejde ved Østruplund: At skabe et miljø, der tilgodeser den enkelte brugers mulighed for at have en tryg og indholdsrig tilværelse, hvor den enkelte har mest mulig indflydelse på eget liv og mulighed for at udvikle sine kompetencer.

Normeringen i bodelen er ændret fra 33 til 32 beboere.

Der har ikke været stor udskiftning af beboere siden sidste tilsyn. Beboersammensætningen i de enkelte afdelinger kan ændres, da beboere kan flytte til andre afdelinger ud fra den enkelte beboers adfærd og behov. Nogle af afdelingerne er mere præget af ro end andre, og beboerne flytter internt i tilfælde, hvor dette vurderes at være til vedkommendes bedste.

· Belægningsforhold, evt. venteliste:

Der er for tiden fuldt belagt og én på venteliste.

· Andet: Forstanderen oplyser, at der har været et par forespørgsler om plads til beboere, som har måttet afvises. Afvisningen skyldes en kombination af, at disse beboere har en historik med ildspåsættelse, og at Østruplunds fysiske rammer ikke er egnet til at rumme denne beboergruppe. Forstanderen udtrykker ærgrelse over, at måtte afvise, eftersom personalet er kompetent til at håndtere denne målgruppe, men risikoen vurderes at være for høj.

Tilsynets vurdering af tilbuddets indhold i forhold til målgruppe og· aktuel beboersammensætning

Det er tilsynets vurdering, at Østruplunds alsidige aktivitetstilbud understøtter beboernes behov for pædagogisk støtte, relevant arbejdstilbud og interessante fritids– og aktivitetstilbud. Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse mellem de overordnede mål på stedet, og den indsats der ydes.

Tilsynet vurderer, at forstanderens beslutning om at afvise beboere med tendens til ildspåsættelse er passende med henvisning til tilbuddets fysiske rammer.

· Pædagogisk koncept og metode:

Metoderne tilpasses den enkelte beboers behov. Der benyttes en neuropædagogisk tilgang, hvor man afdækker hvilke kompetencer, der skal understøttes, og hvor der skal sættes ind med kompenserende pædagogik. Herunder arbejdes og suppleres der med relationspædagogik, anerkendende pædagogik, struktureret pædagogik, medbestemmelse og adfærdsregulering.

Det er vigtigt for stedet at medinddrage og ansvarliggøre beboerne i forhold til egen situation, udviklingsønsker og perspektiver. Metodisk gøres dette bl.a. ved, at der minimum 1 gang årligt afholdes udviklingssamtaler med beboerne. Denne er lagt forud for det årlige handleplanmøde, og samtalens konklusioner inddrages i handleplanen.

Det er tilsynets vurdering, at denne metode er signifikant for stedets menneskesyn, anerkendende tænkning, og en meget konkret metode, for reel medbestemmelse.

For brugere med dom, er stedet bundet af de vilkår, som dommen har fastlagt. Ud fra en hypotese om, at det ikke er muligt at behandle mennesker mod deres vilje, lægges der også i forhold til de domsanbragte vægt på, at de medinddrages i behandlingsplanen.

Desuden arbejdes der med relationspædagogik, da målgruppen er karakteriseret ved ringe grad af social forståelse og deraf følgende problemer med relationer indbyrdes og i forhold til omverden

· Hvordan omsættes pædagogiske mål og værdier i hverdagen:

Medarbejderne fortalte, at de forholder sig til den enkelte beboer, identificerer eventuelle dysfunktioner og bygger videre på de kompetencer, som beboeren har. Der gives udtryk for, at såvel medarbejderne i både bomiljøet og i aktivitetsdelen, omsætter pædagogiske mål og værdier ud fra en grundlæggende fælles tankegang. Medarbejderne fortalte desuden, at de forsøger at motivere beboerne til at blive aktive deltagere i eget liv.

· Anvendelse af handleplaner/elevplaner i praksis:

Handleplanerne tager afsæt i den enkelte beboers ressourcer og kompetencer, snarere end i handicappets begrænsninger. Samtidig er beboerens egne ønsker medtænkt i meget høj grad, og der tages afsæt i de individuelle beboerudviklingsamtaler, se pkt. 2.6 om handleplansamarbejdet.

Tilsynet har læst 2 handleplaner, hvor den ene var skrevet ud fra det tidligere koncept, og den anden ud fra det nye. I begge handleplaner beskrives mål, delmål og hvordan man bør arbejde pædagogisk med de daglige udfordringer.

· Evt. udviklingsaktiviteter og projekter i det pædagogiske arbejde:

Der foregår mange udviklingsaktiviteter og projekter ved Østruplund. Såvel ledelsen som medarbejderne ser positivt på personalets initiativer og lyst til at gå i gang med nye aktiviteter. Medarbejdere kan formulere en aktivitet, og hvis beboerne viser interesse, kan aktiviteten gennemføres. Ideer til aktiviteter kan udspringe fra beboernes efterspørgsl, eller medarbejdernes egne interesser. Der er flere aktivitetsmuligheder, og der er opslagstavler med forskellige tilbud, som hænger forskellige steder i huset. Personalet er trænet i at tale med beboerne om de forskellige aktivitetsmuligheder, således at de i størst mulig grad kan vælge de aktiviteter, som beboeren selv ønsker og magter.

Da man har registreret, at der bliver flere unge beboere ved Østruplund, samt en tendens til stigning i antal voldsepisoder, har man indført et internt skema til registrering af vold. Dette benyttes til faglig refleksion, og for at sikre en faglig udvikling som matcher den aktuelle målgruppe. Selve registreringen er ikke et nyt tiltag, da man har arbejdet med dette i flere år, men der udvikles til stadighed på dette.

Foruden disse mere strukturerede aktiviteter, fortalte medarbejderne, at de betragter udviklingsaktiviteter og projekter som en del af hverdagen. Der opstår ofte situationer, som gør, at man finder nye måder at løse forskellige opgaver på i det daglige.

2.1. Magtanvendelse

· Hvordan introduceres til reglerne om magtanvendelse?

Nye medarbejdere får en indledende samtale med afdelingsleder efterfulgt af et forløb, hvor man er ”føl”, hvilket igen følges op med en samtale med afdelingslederen. Oplæring og introduktion finder således sted i det daglige arbejde.

· Antal og arten af magtanvendelser siden sidste tilsyn:

I 2008 var der i alt 23 magtindberetninger, hvoraf 1 var under sundhedslovgivningen. Alle magtanvendelser blev betegnet som lovlige.

· Hvordan er magtanvendelserne fulgt op?

Ved hver magtanvendelse eller voldsepisode mod medarbejdere, udfylder medarbejderne dels de nødvendige indberetningsskemaer, men også et såkaldt refleksionsskema.

Formålet med dette skema er at sikre, at der følges op på enhver episode. Skemaet beskriver, hvad der er foregået, hvad der er de mulige årsager til episoden, overvejelser om hvad der kan gøres anderledes/hindre lignende episoder i fremtiden. Skemaet behandles på det førstkommende personalemøde. Til personalemødet gennemgås forløbet op til magtanvendelsen og gøres til genstand for faglig sparring. Alle magtindberetninger læses af både forstander og stedfortræder. Når der kommer svar fra sagsbehandleren i Regionen, ses svaret af den samme personkreds, og det tages igen med på afdelingsmøde.

· Vold beboerne/brugerne/eleverne imellem:

Der kan forekomme vold imellem beboerne, især blandt de yngste beboere. Alle former for vold, trusler og lignende ovenfor andre beboere og medarbejderne registreres af personalet.

· Andet (Evt. politianmeldelser): I alt har politiet været tilkaldt 6 gange i 2008 (og siden sidste tilsynsbesøg);

- 2 har været indberettet og behandlet ved Regionen, og betegnes som lovlige og nødret.

- 2 pga. voldsom adfærd, som personalet ikke kunne stoppe. En beboer var involveret i begge situationer. Denne person er ikke tidligere dømt. I et af tilfældene blev vedkommende bragt med til politistationen.

- 2 gange har politiet været tilkaldt i forbindelse med de 2 påsatte brande i kælderen.

2.1. Beboer/bruger/elevindflydelse og trivsel

· Hvorledes sikres med- og selvbestemmelse?

Der holdes beboerrådsmøder med faste dagsordenspunkter, og med mulighed for at komme med nye. Ud fra referaterne kan læses, at ordstyrer og referent vælges ved hvert møde. Ellers er der et fast punkt, hvor hver beboer kan fortælle om ugen der gik, og kommende aktiviteter tages op. Yderligere laves der bl.a. en madplan for ugen og arbejdsfordeling.

Referater fra beboerrådsmøder er korte og oversigtlige med faste punkter, dato, og hvem som deltog.

Beboere på Lindevej ønsker ikke at holde møder.

Der er fællessamling hver torsdag, hvor alle, der har lyst, kan deltage. Til disse møder synger man, der gives orientering, og de der ønsker det kan fortælle/spørge. Der tages ikke referat ved disse møder.

Forud for handleplansmøderne afholder man beboerudviklingssamtaler (BUS), jfr. pkt. 2.6 om handleplansamarbejdet.

· Trivsel og tilfredshed med tilbuddet?

De to beboere, som tilsynet var i kontakt med, gav udtryk for tilfredshed med det tilbud, de modtager på Østruplund. På spørgsmålet, om der var noget som helst, der kunne/burde have været anderledes, svarede begge beboerne, at de var meget tilfredse med alt – herunder maden, hjælp til personlig økonomi, bolig, beskæftigelse og fritidsmuligheder. På spørgsmålet om, hvad der er særligt godt ved Østruplund, svarede en beboer: ” Der er et godt kammeratskab - både mellem dem, der bor her, og personalet”.

2.1. Sundhedsmæssige forhold

· Hygiejne og rengøring:

Et eksternt rengøringsfirma står for renholdelse af de store arealer som f.eks. trapper, kontor, toiletter i kælder og forhal. Nattevagten på Østruplund står for rengøring af fællesarealerne, og personalet generelt står for rengøring af køleskab og lignende.

Det er beboerne, der skal stå for rengøring af eget værelse, med nødvendig pædagogisk støtte. Ifølge medarbejderne var dette en fin ordning i forhold til den målgruppen, som tidligere var på Østruplund. Med de beboere, som nu er på Østruplund, oplever personalet, at rengøringen fylder meget. Planlægning af rengøringen generelt er noget, der er sat fokus på, også opfølgning af APV`en fra 2008.

· Medicinopbevaring /-instruks:

Alt det faste medicin udleveres færdigdoseret fra apoteket. Desuden er der to medicinansvarlige på hver afdeling. Disse kan også dosere medicin, ud fra lægens ordination, for beboere som skal have en tidsbegrænset medicinsk behandling f. eks. penicillin. Man skal have gennemført et medicinkursus for at blive medicinansvarlig, men ikke for at udlevere medicin.

For tiden arbejdes der med en ny medicininstruks, hvor Bosted Systemet også tænkes ind. Det oplyses, at man har som målsætning, at denne skal være implementeret inden den 1. maj 2009.

· Evt. kostpolitik:

Der er udarbejdet en foreløbig kostpolitik, som primært omhandler beboernes og medarbejdernes betaling for mad. Under tilsynsbesøget blev indholdet drøftet, samt mulighed for at uddybe politikken med ansvarsfordeling i forhold til udarbejdelse af uge menu, kostplanlægning og stedets holdning til sund/usund kost. Ledelsen oplyste, at de vil udarbejde en mere udførlig kostpolitik.

Tilsynet fik klart indtryk af, at der er stor bevidsthed om sunde kostvaner, og øvrige aspekter, som normalt indgår i en kostpolitik, og at man arbejder efter det.

Beboerne oplyste, at de er tilfredse med maden, som de får serveret, og at de selv er med til at bestemme ugens menu. Personalet oplyste, at beboerne var solidariske ovenfor hinandens valg af retter, også selv om det, der blev serveret, ikke var ens egen favorit.

Andet: Intet.

2.1. Samarbejde med forældre / pårørende

· Forældrebestyrelse / pårørenderåd:

Der er en forældreforening.

· Opfølgning af sager fra forældrebestyrelse / pårørenderåd:

Dette blev ikke drøftet under tilsynet.

Andet: Tilsynet talte med to pårørende, som begge var meget glade for det tilbud, deres pårørende fik på Østruplund. Begge de pårørende var desuden glade for den måde, personalet understøttede beboernes kontakt med familien. Ingen af de to pårørende kunne udpege noget, som burde forbedres.

Forretningsgang vedr. brugernes økonomi

· Voksne: Procedure for håndtering af beboermidler:

Beboermidler håndteres forskelligt, da man tager udgangspunkt i den enkelte beboeres ønsker og evner. Nogle beboere har netbank, hvor personalet støtter administrationen af denne. Andre beboere ønsker selv at administrere egen netbank, hvilket de har ret til, men det lykkes ikke lige godt for alle.

Kontorassistenten fører det overordnede regnskab.

2.1. Eksterne samarbejdsforhold

· Samarbejdet med region, kommuner og andre samarbejdsparter / myndigheder:

Forstanderen oplyser om de gode samarbejdsrelationer med kommunen og Region Syddanmark (herunder juristerne, socialfaglig konsulent, økonomikonsulent, og byg).

Forstanderen nævnede endvidere, at det ville være meget godt, hvis der var ansat en psykolog i socialstaben.

· Handleplansamarbejdet:

En medarbejder og beboeren afholder BUS (beboerudviklingssamtale), hvilket benyttes som udgangspunkt for handleplanen. Tilsynet har set referat fra en af disse samtaler, hvor man kommer ind på forhold vedrørende beboerens ønsker til bolig, arbejde/fritid, personale, familie, venner og mulighed for selv at finde emner, som de synes skal inddrages. Således er det beboerens egne ønsker i forhold til eget liv, der danner udgangspunkt for målsætningerne. Det er kun medarbejderne i teamet, beboeren og medarbejdere fra aktivitetsdelen, som deltager i udarbejdelsen af handleplanerne. Denne sendes til kommune og pårørende, når den er udarbejdet.

2.1. Klager over tilbuddets ydelser og det pædagogiske indhold

Hvilke mundtlige / skriftlige klager har der været siden sidste tilsyn, og hvordan er de håndteret?

Der har været klager i relation til 2 af beboerne.

Der har været en skriftlig klage fra en nabo, som havde set én af beboerne stå og ryge i

vedkommendes garage. Vedkommende henviste til en avisartikel, hvor en påsat brand ved Østruplund blev omtalt. Der blev sendt en mail til vedkommende, hvor der også blev opfordret til at tage yderligere kontakt, hvis mailen ikke var tilstrækkelig. Beboeren blev bedt om ikke at ryge på andres private område. Der har alligevel været henvendelse fra en anden nabo vedr. samme problematik med samme beboer. Igen har personalet drøftet dette med beboeren.

I forhold til en beboer på Lindevej, har der været telefonhenvendelser vedrørende høj musik og støjgener. Der er handlet på problematikken, således at der aktuelt ikke er støj om natten, men det kan være problematisk at undgå det helt.

Der bliver altid fulgt op og talt med naboerne efter en klage.

2.1. Særlige problemstillinger

· F.eks. sidst godkendte undervisningsplan ved intern skole:

Intet.

F.eks. anvendelse af maskiner og materialer m.v. – overholdelse af arbejdsmiljølov m.v.

I aktivitetsdelen er der mange maskiner, traktorer, plæneklippere, havetraktorer, knallerter, speedwaycykler og diverse håndværktøj. Tilsynet har observeret noget af dette i forbindelse med omvisningen, samt tjekket op på, at arbejdstilsyns påbuddet vedr. rundsav er bragt i orden, men har i øvrigt ikke inddraget maskinparken i tilsynet.

2.1. Tilsynets vurdering af den pædagogiske praksis, tilfredshed og trivsel m.v.

Ligesom ved det anmeldte tilsyn sidste år vurderes det, at der er opbakning til de nedskrevne værdier, pædagogiske metoder og koncepter for arbejdet, både blandt medarbejderne, beboere og pårørende.

Der er arbejdsglæde, jfv. interview med medarbejderne. Det er tilsynets vurdering, at arbejdsglæden ikke mindst skal ses i sammenhæng med de muligheder der er, for at realisere ideer, og løbende at ændre jobindholdet. Samtidig er der en meget stor interesse for at arbejde med netop denne gruppe af borgere.

Der tages hensyn til beboernes ønsker og kompetencer, hvilket kombineres

med personalets faglige viden, når der skal udarbejdes planer.

Endelig er god ledelse og kollegial omsorg betydningsfulde elementer i oplevelsen af, at man trives i jobbet.

Personale og arbejdsmiljø

· Matcher personalenormeringen og personalets sammensætning de faglige mål (f.eks. vedrørende pleje, træning, beskæftigelse, fritid)?

Der er i alt 67 medarbejdere inkl. de medarbejdere, som er knyttet til særforanstaltningerne.

Medarbejderne gav udtryk for, at man var tilfreds med personalenormeringen på særforanstaltningerne og Lindevej. Den faglige sammensætning og store aldersspredning blandt personalet blev fremhævet positivt: Man så styrken i, at unge medarbejdere har kompetencer og interesser, som ældre medarbejdere måske ikke har, og modsat, hvilket de mener, er frugtbart i forhold til målgruppen på Østruplund.

TR påpegede, at der var en relativt lav normering, hvilket gjorde dem sårbare i forbindelse med sygdom blandt personalet, og at man risikerer at stå alene. Det blev antydet, at man var tilfredse med normeringen i afdelingen på Lindevej.

· Vikaranvendelse, omfang og procedure:

Man forsøger at undgå at kalde fast personale ind på fridage. Det vægtes, at vikarerne kender stedet og beboerne. På Østruplund har de haft glæde af at have de samme vikarer gennem flere år. Desuden benyttes tidligere studerende som vikarer. Der anvendes ikke vikarer, som de ikke er helt trygge ved. Vikarerne skal have indlevelsesevne, være stabile og psykisk robuste.

I 2008 blev der ansat en vikar på fast timetal primært til at afløse nattevagterne. Desuden har de i perioder tidsbegrænsede ansættelser ved f.eks. særforanstaltningerne, hvor der skal løses særlige opgaver, eller det faste personale har orlov.

Vikarer får i regelen 3 aftenvagter, hvor de er med som ekstra personale. Derpå er der samtaler med dem, og der indhentes altid straffeattest.

I 2008 benyttede man vikarbureau for første gang. Dette var i forbindelse med., at en domsanbragt beboere skulle mandsopdækkes under en indlæggelse på OUH.

· Antal fratrådte medarbejdere siden sidste tilsynsbesøg – årsagen hertil?

3.1. Personaleudskiftning

Der er fratrådt 8 medarbejdere siden sidste tilsyn. 1 af disse er blevet afskediget, og de øvrige har ønsket nye udfordringer, kun at arbejde i dagtimerne eller andre almindelige begrundelser for at ønske et skift i arbejdslivet.

3.1. Sygefravær

· Sygefraværsstatistik:

I alt ligger sygefraværet på 6 %. Gruppe1 (på Østruplund) og Lindevej skiller sig ud ved at sygefraværet er noget højere, og ligge på 10 %.

· Aktuelt antal langtidssyge:

Pt. er der en langtidssygemeldt.

· Sygefraværspolitik:

Der er udarbejdet en sygefraværspolitik som blev godkendt på MED-udvalgsmødet d. 16.03.2005.

. Arbejdsmiljø

· Fysisk arbejdsmiljø, herunder vurdering af hjælpemidler og materiel:

Som beskrevet ved tilsynet i februar 2008, medfører de uegnede fysiske rammer, at stedet ikke er egnet for beboere med svære fysiske handicaps. Derfor er der heller ikke tunge personløft, forflytninger o.l.

De uegnede fysiske rammer øger risikoen for sammenstød mellem beboerne samtidig med, at de vanskeliggør personalets betingelser for konflikthåndtering.

De fysiske rammer udendørs er centrale for de aktivitets- og beskæftigelsestilbud, som beboerne ved Østruplund har mulighed for at benytte. Tilsynet vil derfor tilslutte sig sidste års rapport, hvor det præciseres, at en om – eller nybygning af boligerne ikke bør fratage stedet mulighederne for at videreføre de aktiviteter, som er baseret på de gode udendørs faciliteter. Bygningsafdelingen har udarbejdet et forslag med nybyggeri på et stykke jord, som man nu benytter til dyrehold.

· Psykisk arbejdsmiljø:

Der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at målgruppen har en generel lav tolerancetærskel, hvor udagreagerende adfærd er relativt hyppigt forekommende. Som nævnt under pkt. 2.1 er der udarbejdet et internt notatskema, hvor alle krænkelser, trusler og voldsepisoder skal registreres. Skemaet skal dels tjene som psykisk hjælp til den

forulempede og dels som hjælp til faglig refleksion, der kan afhjælpe gentagelser af adfærden.

De uegnede fysiske rammer øger presset på personalets psykiske arbejdsmiljø. Der stilles store krav til fleksibilitet hos personalet.

Der er mulighed for at tale med psykolog.

Der er udarbejdet en psykisk førstehjælpsplan, og en voldspolitik er under udarbejdelse.

Vigtige omdrejningspunkter for den faglige udvikling og det psykiske arbejdsmiljø er: Det daglige overlap ved personaleskift, struktureret refleksion på afdelingsmøder, grundig dialog via den elektroniske dagbog, afdelingsvise pædagogiske dage og teamarbejde i forhold til den enkelte beboer.

· Anmeldte arbejdsskader og arten af disse siden sidste tilsyn:

I 2008 er der anmeldt 16 arbejdsskader – heraf 14 forårsaget af vold fra beboere. Der foreligger en mere specifik beskrivelse af arbejdsskadernes art.

· Vold mod personale (omfang og type, evt. politianmeldelser):

Der forekommer vold mod personalet. Disse føres i det omtalte notatskema til internt brug.

Ved anmeldelse af en arbejdsskade er det endt med politianmeldelse.

· Dato for sidste APV – hvordan følges op?

Sidste APV blev gennemført i foråret 2008. Opfølgningsarbejdet er ikke afsluttet. Der er udarbejdet en handleplan for det fysiske arbejdsmiljø, samt udarbejdet en sammenskrivning af undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

· Arbejdstilsynsbesøg, evt. påbud:

Arbejdstilsynet har udsted et påbud vedr. rundsav, som er fulgt op.

· Politikker – røg, vold, misbrug m.v.:

Tilsynet har fået udleveret et helt sæt af gældende retningslinjer og politikker for Østruplund. Herunder kan nævnes nogle af de centrale: Ryge-, alkohol-, uddannelses-, fraværs-, sygdoms – og fastholdelses-, seksualitets- løn-, og IT politik.

Medicininstruksen og voldspolitikken er under udarbejdelse.

På enkelte af retningslinjerne og politikkerne er det ikke opgivet, hvornår og hvor disse er blevet godkendt. Det er tilsynets indtryk, at man er ved at gennemgå disse, efterhånden som der er ledig tid i en travl hverdag.

Andet: Tilsynet vil fremme en anbefaling om, at politikker og retningslinjer bliver gennemgået og, at dato for godkendelse bør fremgå. Under tilsynets samtale med såvel ledelse, som medarbejdere fremgik det, at man reflekterer over emnerne, efterhånden som de er aktuelle i hverdagen.

3.4. Uddannelse og udvikling

Kompetenceudviklingsplaner:

Der satses på efteruddannelsestiltag frem for dagskurser.

Der er etableret en ”kompetencebank”, hvor medarbejdernes CV og afkrydsede kompetenceskema skal opbevares. Tanken bag denne er, at et godt psykisk arbejdsmiljø forudsætter, at der er match mellem kompetencer og opgaver. På Østruplund betragter man sig selv som værende i en kontinuerlig forandringsproces. Banken skal derfor være et dynamisk redskab, der viser, hvor der skal sættes ind for at være i fortsat udvikling.

· Særlige efteruddannelsestiltag:

4 medarbejdere har gennemført et længerevarende kursus i neuropsykologi, og pt. er 2 medarbejdere af sted. Disse skal medvirke til kompetenceudvikling for hele medarbejdergruppen.

Ifølge TR er der et udbredt ønske om at få tilbud om reelle efteruddannelser frem for dagskurser.

· MUS-samtaler: Form og hyppighed:

I APV`en fra 2008 nævner enkelte medarbejdere at der har været holdt få MUS-samtaler. Dette handles der nu på ved, at MUS- samtalerne vil indgå som en del af arbejdet med ”kompetencebanken”. Det fremgår af kompetencebanksbeskrivelsen, at der vil blive holdt samtaler med medarbejderne i 1. kvartal i 2009.

· Supervision:

Der købes psykologydelser udefra ved behov. I denne forbindelse nævnes også, at det kunne have været ønskeligt med en regionalt ansat psykolog, som de kunne henvende sig til i stedet for at købe fra andre eksterne parter.

Desuden benyttes kollegial sparring.

· Introduktionsforløb for nye medarbejdere:

Nye medarbejdere præsenteres for det pædagogiske arbejdsgrundlag ved introducerende samtale med afdelingslederen. Derpå følger et forløb, hvor man er på som ”ekstra” personale. I den periode er der sat plads af til, at man kan sætte sig ind i den enkelte brugers handleplan samt den direkte omgangsform med den enkelte.

Efter at have været ”føl” er der sat tid af til samtale med afdelingslederen. Oplæring og introduktion finder således sted i det daglige arbejde.

Andet: Intet.

3.4. MED – arbejde

· Hvordan er strukturen?

Der holdes møder ud fra fastsatte datoer, fast mødeindkaldelse, dagsordenspunkter og der skrives referat.

Man har desuden holdt 4 ad hoc møder i forbindelse med APV for 2008.

· Hvordan vægtes arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejdet i MED-udvalget?

De to TR, som tilsynet talte med, oplyste, at arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet var faste punkter på MED-udvalgets møder.

Andet: Intet.

3.4. Tilsynets vurdering af personale- og arbejdsmiljøsituationen

· Vurderes personalenormeringen, personalets disponering, kvalifikationer og arbejdsforhold at matche de pædagogiske mål?

Det er tilsynets vurdering, at såvel medarbejdere som ledelsen overordnet er tilfredse med normeringen. Der er forskel imellem afdelingerne på, hvordan man betragter normeringen, idet enkelte oplever en forholdsvis lav normering, hvilket kan være problematisk i forbindelse med sygdom/fravær i personalegruppen. Det er tilsynets vurdering, at man er meget bevidst om, hvem der kan benyttes som vikar, da arbejdet med målgruppen kræver, at man har tilstrækkelig kendskab til beboerne og stedet.

Tilsynet ønsker at fremhæve stort fokus på brug af faglig refleksion, hvilket såvel ledelse som medarbejderne omtalte f.eks. i forbindelse med voldsepisoder, overlap eller personalemøder, som et tiltag til at styrke det psykiske arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Det er tilsynets indtryk, at man også bestræber sig på faglig udvikling og kreativ brug af pædagogiske metoder for at sikre beboerne en hensigtsmæssig støtte, og samtidig minimere antallet af voldsepisoder.

Det er tilsynets vurdering, at der er høj medarbejdertilfredshed på trods af, at de fysiske rammer hæmmer såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø.

. Fysiske rammer

· Udendørs rammer:

Østruplunds udenomsfaciliteter er ideale for arbejdet med denne målgruppe. De mange beboere med udadreagerende adfærd, profiterer af de alsidige tilbud, som netop parken, jorden og skoven lægger naturligt op til at udnytte i det pædagogiske arbejde. Det er muligt at give de beboere, som lever på Østruplund i en stor del af deres tilværelse, mange udfordringer og skift livet igennem.

Slottet ligger i en lille landsby, hvor beboerne er kendt og accepteret, hvilket er medvirkende til, at flere beboere får job i nærmiljøet.

· Beskrivelse af fællesarealer/værelser/lejligheder:

Hvor udenomsarealerne er ideelle, kan det samme ikke siges om beboernes hjem.

Værelserne er små, fra 10-27 kvadratmeter, og kun enkelte har eget toilet og bad. Eget bad/toilet er noget af det, medarbejderne oplever, at beboerne efterspørger. Man forsøger at imødekomme beboernes behov bedst muligt i de eksisterende fysiske rammer, og der renoveres og ”lappes”, hvor der er størst behov.

Den ene beboer, som tilsynet interviewede, har fået et eget badeværelse på gangen, hvilke vedkommende er meget glad for.

Om fællesarealerne kan nævnes, at køkkenerne fremstår pæne, arbejdsvenlige og hyggelige. De fælles opholdsstuer i afdelingerne er indrettet i forskellig stil, hvilket giver et hyggeligt præg. Der er en kantine i stueetagen/kælder med tilhørende køkken. Dette fungerer, og den gode stemningen på stedet præget disse rum.

· Dato og resultat af seneste bygningssyn:

Der blev gennemført bygningssyn i september 2008. Tilbudet har for nylig modtaget materialet, og afsendt svar til Regionen.

I sammenfatningen fra bygningsgennemgangen vurderes det at:

- Ud fra de samlede betragtninger med krav til indretning af ”Den gode Bolig”, krav til fleksibilitet og tilgængelighed for alle, vurderes både Østruplund slot og Lindevej 9 at have en uacceptabel standard. Ifald bygningerne skal honorere ovennævnte krav, medfører det en gennemgribende ombygning samt tilbygning. Der foreslås etablering af en ny bygning på et jordtilliggende. Yderligere beskrives et forslag fra Østruplunds ledelse om brug af slottet til 6 akutpladser til domfældte udviklingshæmmede, aktivitetsdel for beboerne og mulighed for kursus og udviklingsvirksomhed.

Yderligere opstilles der 2 prisoverslag (exl) Moms):

- Østruplund slot – BBR Byg 1, nuværende funktion: i alt 40.100.000 kr.

- Østruplund slot - BBR Byg 1, ændret anvendelse: i alt 43.750.000 kr.

· Planlagte ombygninger:

Der er ingen planlagte ombygninger, og ledelsen på tilbuddet håber på en positiv

afgørelse i forlængelse af bygningssynets rapport.

· Dato for seneste beredskabsplan, brandsyn og brandøvelse og resultatet heraf:

Der har været besøg fra Beredskab Nordfyn ved Jan Jessen d. 20. 05. 2008 og inspektion fra DBI / Dansk Brandsikrings tekniske Institut d. 16. 07. 2008.

Seneste brandøvelse blev holdt d. 29.03 2005. Man har ikke fundet yderligere øvelser påkrævet, idet man har fået stor ros fra indsatslederen ved de 2 brande, der var i 2008 (juni og igen i september). Ledelsen har vurderet, at gevinsten ved en øvelse i forhold til ulempen for beboerne, der vil reagere med stor utryghed, ikke er umagen værd.

· Levnedsmiddelkontrol – seneste besøg og resultatet heraf:

Østruplund fik besøg fra Fødevarestyrelsen d. 04.04. og d. 03.10. 2008 og senest d. 13. 02. 2009 – ingen anmærkninger.

Andet: Intet.

4.1. Tilsynets vurdering af de fysiske rammer

· Er de fysiske rammer egnede? Er standarden tilfredsstillende?

Boligstandarden er hverken egnet eller tilfredsstillende. Tilsynet hæfter sig ved, at der endnu ikke er truffet en afgørelse vedrørende de fysiske rammer. Det har været en kendt problemstilling gennem snart flere år.

Vedrørende de to alternativer, som BYG har opstillet, er det tilsynets opfattelse, at alternativet med nybyggeri på jordtilliggende og benyttelse af slottet til akutpladser, kursus og aktiviteter for beboerne, er det, der understøtter tilbuddets specialområde og udvikling på en mest mulig hensigtsmæssig måde.

På baggrund af de to episoder, der har været med brandstiftelse, er det tilsynets vurdering, at der ikke bør indskrives beboere med dom som følge af brandstiftelse. De fysiske rammer gør stedet uegnet til denne målgruppe.

Organisation, drift og forretningsgange

Faktuelt

01/01/2008-31/12/2008

   Hele

tilbuddet

Døgntilbud

Østr.    Linde

lund:     vej:

Østr.

Enkeltm.

projekt

Lindev.

Enkeltm.

projekt

Ekstern besk.

Intern besk.

Pladsnormering:      Bo

                                 Beskæftigelse/skole

27

6

1

1

10

22

Budgetramme







Personalenormering







Personalekvotient







Takst år 2008 i 2008-p/l og 2009-p/l, og 2009



1.720, 1.816,

1.914.

5.725.

5.088,

5.371,

5.378.

125,

132,

141.

441,

466,

470.

Belægning (seneste måned)



97%

85%

100%

100%

28%

97%

Evt. bemærkninger: Der er sket en takststigning som følge af:

·            En nedbringelse af døgntilbudspladser fra 33 til 32 pladser.

·            Udgifter til nattevagt på Lindevej (man har forsøgt uden i en periode).

·            Bortfald af en særlig servicebetaling.

Vedr. den lave belægning på ekstern beskæftigelse har det været et problem i flere år. Man har haft svært ved at besætte pladserne, da de aktuelle brugere kræver mere end en til ti, som normen hedder på et udehold. Pladsnormeringen ændres fra 2009.

4.1. Økonomi

· Forbrugsprocent i forhold til det forventede:

Ifølge forstanderen er der et underskud for 2008 på 800.000 kr.

· Årsag til mer-/ mindreforbrug: Rammens størrelse / økonomistyring / andet?

I september 2008 var der et møde med økonomikonsulenten, hvor ledelsen fik undervisning i ” trafiklyset”. For Østruplund viste dette et pænt overskud på godt 500.000 kr. Derfor iværksatte forstanderen ombygning/nye badeværelser på Lindevej. D. 6. november 2008 ændrede vilkåret sig i forbindelse med overhead vedr. belægningsprocent med mere, således at deres forventede overskud i stedet for blev til et underskud.

Ledelsen er desuden lige blevet gjort opmærksom på, at de alligevel ikke får betalt bygningsmæssige forbedringer, som bygningsafdelingen har sat i værk. Det drejer sig om ca. 200.000 kr., hvilket har medført underskuddet på 800. 000 kr.

Evt. bemærkninger ved seneste revisionsbesøg:

Intet.

Andet: Intet.

4.1. Ledelse og organisation

· Er ansvars- og kompetencefordelingen synlig for medarbejderne?

Medarbejderne gav klart udtryk for, at de føler de har en synlig ledelse, og at der er nogle klare rammer at forholde sig til, og at de som medarbejder oplever tillid og frihed i det daglige arbejde.

· Hvordan holder forstanderen sig informeret om kvaliteten af tilbuddets ydelser?

Forstanderen oplyser, at hun bl.a. benytter Bosted-systemet, men lægger primært vægt på at omgås beboere og medarbejder i det daglige. Såvel medarbejdere som beboere henvender sig til forstanderen, hvis de har noget, de ønsker at drøfte med hende.

· Hvorledes kommunikeres regler og retningslinier?

Der gives udtryk for, at medarbejderne og ledelsen er tilfreds med kommunikationen, der foregår på Østruplund. Regler og retningslinjer kan læses i Bosted-systemet.

· Udviklingstendenser:

Ledelsen oplever, at de henvendelser, der kommer, vedrører yngre, ikke udviklingshæmmede og mere følelsesmæssigt skadede (sinke-stadiet) borgere.

· Evt. planer for organisationsudvikling / særlige projekter:

Ledelsen fortalte om planer om den igangværende specialisering indenfor neuropædagogik, specialviden om målgruppen og lyst og mulighed til at videreformidle dette via kursusvirksomhed til andre.

Endvidere tænkes der på muligheden for at oprette akutpladser, hvilket primært betragtes som en mulighed, dersom man vælger at bygge nyt til bodelen på det jordtilliggende, der er til slottet.

Andet: Intet.

4.1. Tilsynets vurdering af de organisatoriske og driftsmæssige forhold

· Herunder evt. budgetproblemer og problemstillinger vedr. ledelse og organisering.

Tilsynet vurderer, at Østruplund er et veldrevet tilbud såvel organisatorisk som ledelsesmæssigt. Tilsynet bemærket især, at ledelsen omtalte personalet med stor grad af anerkendelse, og at medarbejderne ligeledes var meget glade for den ledelse der er på stedet. Vedrørende de økonomiske forhold, er det tilsynets indtryk, at man ikke har haft mulighed for at bevare et klart overblik p.g.a. udefra kommende forhold.

Evt. særlige tværgående fokuspunkter

Tilsynet har haft særligt fokus på følgende punkter: vold, uddannelse af medarbejderne, supervision og opfølgning vedrørende de fysiske rammer.

Tilsynets vurdering:

* Der er stort fokus på vold, også udviklingen med tiltagende vold. Dette ses bl.a. på udarbejdelse af det interne registreringsskema, hvor man registrerer alle voldsrelaterede hændelser. Dette bliver brugt som et redskab til refleksion og udvikling af det pædagogiske arbejde for, at minimere antallet af voldsepisoder.

* TR gav udtryk for en holdning blandt personalet til, at man ønskede længere reelle uddannelsesforløb frem for dagskurser. Man er i gang med at uddanne medarbejdere indenfor neuropædagogik.

* Kollegial sparring er meget benyttet, og man køber psykologydelser efter behov.

* Der har været bygningsgennemgang, men der mangler at blive truffet en endelig afgørelse vedrørende de fysiske rammer på Østruplund.

. Interne tilsyn

· Hvor mange interne tilsyn er aktuelt gennemført, og hvornår afsluttes gennemgangen?

Man er i startfasen af det interne tilsyn.

Hvem har deltaget i de interne tilsyn, og hvad er de væsentligste opfølgningspunkter?

. Kvalitetssikring og -udvikling

Hvorledes er anbefalingerne fra seneste tilsynsrapport for henholdsvis

· anmeldt og uanmeldt tilsynsbesøg fulgt op?

Status i arbejdet med anbefalingerne fra det anmeldte tilsyn den 21. februar 2008 (A) og det uanmeldte tilsyn den 25. august 2008 (U) kan sammenfattes således:

1. At der snarest lægges en plan for tilpasning af de fysiske rammer til målgruppen. Tilbuddets fysiske rammer vurderes som lidet egnede, som de fremstår i dag (A). At der snarest gennemføres en bygningsgennemgang (U).

Driftschefen bemærker i rapporten fra (A), at socialstaben i Region Syddanmark er klar over, at de bygningsmæssige forhold på Østruplund ikke er tidssvarende og har prioriteret Østruplund i den igangværende bygningsgennemgang på de sociale tilbud.

I nærværende rapport beskrives boligstandarden som værende hverken egnet eller tilfredsstillende, men vigtigheden af at bevare de gode udendørs faciliteter understreges. (pkt. 3.3). Det fremgår, at der nu har været bygningssyn og er opstillet løsningsforslag, men at der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen (pkt. 4).

2. At det overvejes at igangsætte et projekt med udgangspunkt i den ulige kønsfordeling. Formålet er at undersøge, om der er behov for en særlig afdeling for kvinder, og/eller om der er behov for i højere grad at skabe redskaber og pædagogik, som særligt understøtter kvinders behov i et mandsdomineret miljø (A).

Østruplund har forsøgt at starte aktiviteter, som kunne samle de kvindelige beboere, men det har vist sig, at de kvindelige beboere ikke har ret meget til fælles, og at de ikke særligt profiterer af en opdeling af aktiviteter efter køn.

3. At udarbejdelsen af en voldspolitik fortsættes, idet det sikres, at alle medarbejdere er bekendt med den. Yderligere anbefales, at det snarest afklares, hvornår der skal ske politianmeldelse af en voldsepisode (U og A).

Det fremgår under pkt. 3.3, at voldspolitikken er under udarbejdelse, men samtidig, at der i 2008 er anmeldt 16 arbejdsskader – heraf 14 forårsaget af vold fra beboerne.

4. At alle politikker og retningslinier gennemgås med henblik på at påføre dato og deadline for næste evaluering og revision (A).

Dette arbejde er ikke gennemført, men søges indpasset i hverdagen (pkt. 3.3).

5. At der udarbejdes en handleplan med henblik på at nedbringe antallet af arbejdsskader/ulykker, og at det overvejes at udtage den kommende APV som særligt fokusområde i forbindelse med næste tilsyn, med udgangspunkt i de særlige arbejdsmiljøbelastninger, som arbejdet medfører (A).

Seneste APV fra foråret 2008 er under opfølgning, både hvad angår det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (pkt. 3.3).

6. At der udarbejdes bedre og mere informative referater fra MED-udvalget, hvor det tydeligt fremgår af punktet, hvilke beslutninger, der er truffet (A).

Tilsynet har ikke givet anledning til bemærkninger på dette punkt.

7. At der arbejdes på at integrere Bosted Systemet, og at der oprettes handleplaner for samtlige beboere i systemet (U).

Tilsynet har ikke registreret noget ang. dette punkt.

8. At der sker en ajourføring af medicinlister, hvor alt medicin bliver registreret, samt at der opbevares en sikkerhedskopi i papirform. Det anbefales, at det sikres, at medarbejderne kender proceduren for udlevering af medicin (U).

Driftschefen understøtter i en bemærkning tilsynets anbefaling om, at administrationen og varetagelsen af medicinområdet er ajourført efter de gældende regler.

Det oplyses, at der arbejdes med en ny medicininstruks, og at den som målsætning skal være implementeret inden den 1. maj 2009.

8.1. Tilsynets vurdering af arbejdet med tilsynets tidligere anbefalinger:

Det er tilsynets vurdering, at man arbejder med tilsynets tidligere anbefalinger, men at der er grundlag for at opretholde anbefalingerne vedr. de fysiske rammer, udarbejdelse af voldspolitik og ajourføring af diverse politikker.

delsen overordnet er tilfredse med normeringen. Der er forskel imellem afdelingerne på, hvordan man betragter normeringen, idet enkelte oplever en forholdsvis lav normering, hvilket kan være problematisk i forbindelse med sygdom/fravær i personalegruppen. Det er tilsynets vurdering, at man er meget bevidst om, hvem der kan benyttes som vikar, da arbejdet med målgruppen kræver, at man har tilstrækkelig kendskab til beboerne og stedet.

Det er tilsynets vurdering, at der er høj medarbejdertilfredshed på trods af, at de fysiske rammer hæmmer såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø.

. Fysiske rammer

· Udendørs rammer:

Slottet ligger i en lille landsby, hvor beboerne er kendt og accepteret, hvilket er medvirkende til, at flere beboere får job i nærmiljøet.

· Beskrivelse af fællesarealer/værelser/lejligheder:

Hvor udenomsarealerne er ideelle, kan det samme ikke siges om beboernes hjem.

Den ene beboer, som tilsynet interviewede, har fået et eget badeværelse på gangen, hvilke vedkommende er meget glad for.

· Dato og resultat af seneste bygningssyn:

Der blev gennemført bygningssyn i september 2008. Tilbudet har for nylig modtaget materialet, og afsendt svar til Regionen.

I sammenfatningen fra bygningsgennemgangen vurderes det at:

Yderligere opstilles der 2 prisoverslag (exl) Moms):

- Østruplund slot – BBR Byg 1, nuværende funktion: i alt 40.100.000 kr.

- Østruplund slot - BBR Byg 1, ændret anvendelse: i alt 43.750.000 kr.

· Planlagte ombygninger:

Der er ingen planlagte ombygninger, og ledelsen på tilbuddet håber på en positiv

afgørelse i forlængelse af bygningssynets rapport.

· Dato for seneste beredskabsplan, brandsyn og brandøvelse og resultatet heraf:

Der har været besøg fra Beredskab Nordfyn ved Jan Jessen d. 20. 05. 2008 og inspektion fra DBI / Dansk Brandsikrings tekniske Institut d. 16. 07. 2008.

· Levnedsmiddelkontrol – seneste besøg og resultatet heraf:

Østruplund fik besøg fra Fødevarestyrelsen d. 04.04. og d. 03.10. 2008 og senest d. 13. 02. 2009 – ingen anmærkninger.

Andet: Intet.

4.1. Tilsynets vurdering af de fysiske rammer

· Er de fysiske rammer egnede? Er standarden tilfredsstillende?

Organisation, drift og forretningsgange

4.1. Økonomi

· Forbrugsprocent i forhold til det forventede:

Ifølge forstanderen er der et underskud for 2008 på 800.000 kr.

· Årsag til mer-/ mindreforbrug: Rammens størrelse / økonomistyring / andet?

Evt. bemærkninger ved seneste revisionsbesøg: